Dionyser var Rollespil.

Nedenstående er fra “Klassikerforeningens kildehæfte” om Dionysoskultens komme til Athen, fra afsnittet om den græske tragedies oprindelse.

“De store Dionysier. Det var her- og ved Lenaia – at man virkelig fik nye fællesfænomener af en stærk følelsesmæssig karakter. En folkemængde, hvis oplevelse styredes af bevidste, skiftende og konkurrerende tilrettelæggere. Ophidselsesmuligheden var der hele tiden – fra den præst, de store Dionysier hørte ind under, og fra de optrædende, som ikke var præster, men digtere, der samtidig var aktører.”

... og for nu at skære det ud i pap.

"De store spil. Det var her- og ved Lenaia – at man virkelig fik nye fællesfænomener af en stærk følelsesmæssig karakter. En folkemængde, hvis oplevelse styredes af bevidste, skiftende og konkurrerende tilrettelæggere. Ophidselsesmuligheden var der hele tiden – fra den spilleder, de store spil hørte ind under, og fra de optrædende, som ikke var spilledere, men meddigtere, der samtidig var aktører.”

Læser man videre i denne fantastiske bog, vil man også finde at tragedien blot er en latterlig opkomling efter disse store spil, som helt klart mangler den nerve og ekstase, som disse tidlige rollespil besad, hvor det galt om at blive et med guden Dionysos.

/I